Vindmøller, Borgerdialog og manipulation

Læserbrev sendt til Bornholms Tidende onsdag den 20.februar 2019.

For nogle år siden, da jeg var medlem af Teknik og Miljøudvalget, var vi til seminar i det jyske. Der var forskellige oplæg/foredrag man kunne deltage i, ét af dem jeg deltog i handlede om Borgerinddragelse og et eksempel der blev anvendt, var planlægning for vindmøller. Konklusionen var klar, når borgerne organiserede sig og brugte de sociale medier effektivt, var kommunens chance for at gennemføre et vindmølleprojekt, meget små. Det var med den erfaring jeg læste nedenstående som jeg har klippet fra http://vind-alarm-danmark.eu,

Vindindustrien og deres støtter i politik og organisationer er bange for borgerprotester. Modstanden vokser – her i landet og internationalt. Borgerne har lært en hel del om vindkraft – jo mere du ved – des bedre gennemskuer du industriens ufine metoder – og borgerne taler sammen.

Borgerprotester har i løbet af de sidste år stoppet flere vindmølleprojekter. Vindindustrien og det politiske system spekulerer intenst over modforanstaltninger for at sætte en stopper for naboprotesterne.

En af vindindustriens og deres venners metoder er sprogakrobatik. “Framing” hedder den systematisk anvendte taktik, som er en gammel metode til manipulationen af sproget for at opnå sine politiske mål. En åben og ærlig dialog er altid uønsket, fordi et alvorligt kontrolsvigt er højst sandsynligt. Derfor bliver en såkaldt “borgerdialog” planlagt med et strategisk bestemt overordnet emne, der fungerer som em slags fluepapir. Borgerne bliver gjort handlingslammet. En stram tidsplan hører med til metoden. Der er “ikke tid” til diskussioner. “HVOR skal ‘møllerne’ nu stå, lille mand, her eller der?” Det forudsætter naturligvis, at borgerne er enige i hovedkonklusionen, at der sandelig skal etableres et vist antal industrielle vindkraftanlæg i naboskabets natur.

Men hvis borgerne svarer: INGEN STEDER, så har mødelederen et problem, især når hele den lokale forsamling er enig og koger af vrede og oser af alvorlig mistillid. Når borgerne efterhånden har forstået, at processen kører efter en overordnet plan i alle kommuner, nemlig også der hvor syge moster Maren og hendes gamle husbond Orla bor, så er skældsordet “not in my back yard” pludselig blevet til en hul floskel. “Ikke i min baghave” findes ikke længere. Vindkraftnaboer fra hele verden kommunikerer med hinanden og beretter om deres erfaringer, sejre og nederlag fra deres egen region.

Hvilken mand eller kvinde med en ansvarlig opdragelse og dannelse ville ønske noget dårligt for andre? Et moralsk princip der går igen i mange religioner og kulturer er: “Behandl andre mennesker, som du selv ønsker at blive behandlet.”

Derfor er konklusionen for mange blevet til: Nej, der skal IKKE stå industrielle vindkraftværker i nærheden af nogens hus og hjem.