En folkelig debat kræver at folket kan deltage

Synspunkt sendt til Bornholms Tidende den 3.februar 2019 som opfølgning på en artikel i avisen den 28.januar under overskriften: “En varm politisk kartoffel vender tilbage”  Artiklen er desværre kun for Abonnenter

 

Den varme kartoffel er udkogt…

For mange, mange år siden befandt jeg mig på et Tvind skib i Las Palmas. Der var indkaldt til fællesmøde for at vi elever kunne diskutere om en psykotisk elev, efter et mislykket selvmordsforsøg, skulle have lov til at vende tilbage til skibet. Efter en 5 timer lang diskussion konkluderede vi elever at vi ikke kunne tage ansvar for ham under en passage af Atlanterhavet og at han ikke skulle ombord. Det kom han nu alligevel, fordi lærergruppen havde besluttet det inden mødet. Når jeg nævner historien her, er det fordi jeg kom til at tænke på episoden da jeg læste Bornholms Tidende den 28. januar.

Jeg håber at den debat Bornholms Tidende skyder i gang, vil give bornholmerne, også de bornholmere der er skeptiske over for opsætningen af Kæmpe vindturbiner, en reel indflydelse på resultatet. Debatten og fællesmødet skal dreje sig om en CO2 neutral elproduktion, eller er det et CO2 neutral Bornholm? Det er ikke uvæsentligt og det vil være rigtig godt hvis der hurtigt kommer en afklaring af det simple spørgsmål.

Spørgsmålet er så om det overhovedet er muligt at få en reel debat når viceborgmesteren præsenterer problematikken som enten/eller: ”Nye vindmøller – eller sort røg op af skorstenene”, og hvilke nye argumenter skal eventuelle naboer til disse industrianlæg komme med, nogle kan stadig huske hvordan deltagere i et offentligt møde i Aakirkeby blev kaldt ’hysteriske’ fordi der blev luftet en skepsis over for vindmølleplanerne.

Det er præcist de samme placeringer der er i spil denne gang som det var tilbage i 2016, det er de samme naboer der endnu engang skal mobilisere kræfter og energi, der skal bruge deres fritid på at argumenterer med myndigheder og organisationer med stort set ubegrænset ressourcer og tid. En stille eftermiddag som den i dag hvor jeg skriver dette, kan den kamp godt syntes lidt ulige.

”Vi skal have den store og grundige debat” Men hvor skal debatten foregå? Det er fint med informationsmateriale rund omkring i kommunen, og hvis nogen tror at materialet bliver for ensidigt kan vi jo håbe på det modsatte. Hvor skal udvekslingen af information og argumenter foregå, hvordan og hvor skal samtalen trives? Vi er heldige på Bornholm at have avis, radio og tv, men hvordan vil Udvalget for klima og bæredygtighed sikre at alle får mulighed for at blive hørt? Hvis svaret er på et møde i Aakirkebyhallerne i marts måned, så er det ikke godt nok.

I forhold til udmeldingerne om at der ikke er noget alternativ til nye vindanlæg på land, vil jeg gøre opmærksom på den energiaftale som samtlige af folketingets partier har indgået, her er man ”enige om at udfase kul til elproduktion frem mod 2030” og samtidig med opnår Danmark, altså hele Danmark inklusiv Bornholm, med aftalen en Vedvarende Energiandel i elforbruget på over 100 pct.. Det betyder konkret at den strøm som Bornholm uundgåeligt i perioder skal modtage gennem søkablet fra Sverige, vil være produceret af vindmøller, solceller og andre vedvarende energikilder…